Fordelszonen

Det bedste indhold til din pc!
Se alt indhold

Computeren i smykkeskrinet

Baggrundsbillede En del af magasin nummer 2015-18

I Komputer for alle nummer 18/2015 kan du læse den spændende artikel om Jakobs flotte og helt specielle pc, han har bygget ind i et antikt smykkeskrin. Her har vi samlet en masse andre billeder, vi tog i forbindelse med artiklen.  Bemærk, at du kan zoome helt tæt ind på billederne, så du bedre kan se de mange fantastiske detaljer. God fornøjelse!

 

Herunder kan du se fem andre flotte og hjemmelavede pc’er:

 

Sodavands-pc’en

Denne pc er inspireret af den skotske sodavand Irn-Bru, som skotterne selv kalder deres anden nationaldrik (næstefter Whisky). Den orange væske i kølesystemet er dog ikke rigtig sodavand, men kølervæske.

Se pc'en i aktion

Opslagstavlen

Hvorfor overhovedet gemme al pc’ens smukke indmad væk i et kedeligt kabinet, når du kan hænge det hele op til skue på væggen? Se den supersmukke og kreative MaxxPlanck V2-pc her.

Den lydløse

Man kan diskutere, hvor køn den er med alle sine radiatorrør, der løber langs siden og på toppen. Men dette spilmonster er eftersigende komplet lydløs – og MEGET kreativ! Se pc'en her.

Akvariet

Her ser du noget HELT og aldeles fantastisk! Et akvarie, hvor alle computerens elektroniske dele er nedsænket i gennemsigtig mineral-olie – olien er ikke-ledende, og derfor brænder delene ikke af. Og som en ekstrabonus er olien bedre til at lede varme væk end luft. Se pc'en her:

IKEA-computeren

En pc behøver ikke altid være en kasse, som står på gulvet. Se bare IKEA-computeren, som er bygget direkte ind i skrivebordet.