Harddisken i din pc er en af de mest sårbare komponenter, da den rummer mekaniske dele, som slides hurtigere end mange andre komponenter i pc’en. Den dag harddisken dør helt, vil den formentlig tage dine dyrebare filer med sig i graven, og derfor er det vigtigt at holde øje med de afslørende sygdomstegn, der i deres tidlige fase stadig muliggøre at du kan få dine filer i sikkerhed. Med HDDScan kan du scanne hele harddisken for fejl, og hurtigt få afsløret, om din harddisk lever på sine sidste dage. Er det tilfældet, gælder det om hurtigst muligt at tage en sikkerhedskopi af alle dine filer.

Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.