Microsoft To-Do er en gratis app, der kan hjælpe dig med at få styr på dit daglige skema. Der er mange gøremål i løbet af hverdagen. Du skal huske at vaske tøj, købe ind og hente børnene, når de har fri. Men det er ikke altid lige nemt at holde styr på, hvad der skal gøres i løbet af dagen. Det er der råd for nu. Microsoft har lavet app’en “To-Do”, der fungerer som din helt egen opgaveliste, hvor du kan krydse ting af, som du får dem gjort. To-Do fungerer over din Microsoft mail, og du kan bruge den samme liste på alle dine enheder, fra computeren til tabletten til mobilen. Du kan nemt sætte To-Do til at minde dig om din opgave, når den skal udføres, hvis du for eksempel skal hente børnene i skolen. Du kan også få Microsoft To-Do til at minde dig om en større opgave hver dag, indtil du en dag er helt færdig med den.

Programmet Microsoft To-do henter du via i Windows Store via indkøbspose-ikonet på Proceslinjen på din Windows 10 pc.

Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.