En kontorpakke er en absolut nødvendighed på en computer, og du behøver ikke bruge flere hundrede kroner på at få fat i tekstredigering, regneark og præsentationsprogram. FreeOffice er et gratis alternativ, der giver dig TextMaker, PlanMaker og Presentations: TextMaker er et fuldblods tekstredigeringsprogram, hvor du kan redigere tekst, indsætte billeder og andre objekter. Programmet har indbygget ordbog. PlanMaker er et regneark, hvor du kan holde styr på husholdningsbudgettet eller få overblik over den næste rejse. Du kan bruge de samme funktioner som i eksempelvis Microsoft Excel. Presentations er et diasshow-program, hvor du kan skabe oplæg og efterfølgende præsentere dem. Lav eksempelvis et slideshow med billeder fra sommerferien.

OBS! FreeOffice skal registreres. Det er gratis. Gør følgende:

  1. Klik på Hent-knappen her til højre. Du føres til programmets hjemmeside
  2. Skriv din oplysninger i felterne, og klik på Download ud for FreeOffice for Windows.

Derpå downloades programmet. Du modtager samtidig en mail med en kode, du skal bruge for at aktivere programmet.

Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.