Panda Free Antivirus er et nemt og overskueligt antivirusprogram, der yder meget høj beskyttelse mod forskellige ondartede trusler.

Programmet kan scanne beskytte din pc mod eksterne drev som er inficerede og med en såkaldt vaccine sørge for, at potentielt skadelige programmer starter automatisk. Du kan også oprette et nøddrev på en USB-nøgle, som kan bruges til at starte en virusskadet pc.

Funktionen ”Procesmonitorering” holder på fin vis øje med programmer og tjenester, som kører i baggrunden af Windows og måske udveksler data via internettet. Her får du samtidig en risikovurdering af hver proces, og du har mulighed for at blokere dem, programmet advarer imod.

Panda Free Antivirus bruger få ressourcer og er let at bruge, takket være de store knapper, som ligner de fliser, mange kender fra Windows 8.

! Under installationen - på installationsskærm nummer 2 - skal du sørge for at fjerne fluebenene ud for:

Installér Panda Security Toolbar-beskyttelse mod ondsindede websteder

Opsæt Yahoo som min standard søgemaskine

Opsæt MyStart som min standard hjemmeside (drevet af Yahoo)

Læs vores test af fire gratis antivirusprogrammer, hvor Panda Free Antivirus kåres som vinder.

Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.