Er det billeder, programmer eller video-klip, der har slugt så meget plads på din harddisk, at din pc er begyndt at virke langsommere?

Windows giver kun begrænsede muligheder for at holde øje med, hvad det er, der ligger og fylder op på harddisken, men heldigvis står det lille program DiskBoss klar til at give dig det stor overblik. DiskBoss kan hurtigt finde de største filer på harddisken. Du kan endda nemt se præcis hvilken slags filer, der er den største synder, så du fx kan slette nogle af de store videoklip, der ligger og fylder, men som du allerede har kopieret til en ekstern harddisk eller bare ikke længere har brug for.

DiskBoss er et program med mange funktioner. Vi har fokuseret på dem, der hjælper dig med finde de store filer rundt omkring på harddisken, så du kan slette dem og dermed forvandle dem til ledig plads. Hvis du, udover de muligheder vi har beskrevet, også har brug for muligheden for at sammenligne to mapper eller synkronisere to mapper, så du altid har en sikkerhedskopi, så giver DiskBoss også mulighed for det.

Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.