Søger du et alternativ til Windows’ egen firewall, er ZoneAlarm Free Firewall et oplagt bud. Programmet agerer først og fremmest som en virtuel mur mellem din pc og internettets trusler. Du får mere handlefrihed og styring over, hvilken trafik, der skal blokeres i forhold til Windows’ egen firewall. Derudover har programmet en del brugbare ekstrafunktioner, du ikke finder hos andre. Du kan taste dine personlige oplysninger som cpr-nummer, kodeord eller e-mailadresse ind i ZoneAlarm Free Firewalls digitale bankboks. Herefter alaermerer programmet dig, hvis du er ved at taste oplysninger ind på en usikker hjemmeside, der ikke krypterer dine data.

Hvis du installerer ZoneAlarm Free Firewall er det vigtigt, at du husker at deaktivere firewallen i Windows og i dine andre antivirusprogrammer, eftersom Windows kører mest optimal med kun en enkelt aktiveret ad gangen.

Undervejs i installationen skal du klikke Customize the installation og fjerne flueben ud for Yahoo Toolbar. Derefter skal du registrere dig med din email-adresse. Det er gratis.

Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.