De fleste kender til fænomenet, at man bliver forfulgt af reklamer fra hjemmeside til hjemmeside, man besøger. Det fænomen kan du nu blive fri for med browserudvidelsen Ghostery. Udvidelsen bekæmper de såkaldte reklame-trackere, der er skyld i de insisterende reklamer. Ghostery præsenterer dig for samtlige trackere på den side, du besøger netop nu. Derefter kan du slå dem fra én for en, hvis du ønsker det. Med udvidelsen får du også et glimrende om end skræmmende indblik i, hvor mange trackere, der i virkeligheden følger din færden rundt på internettet. Ghostery virker til alle de førende browsere.

Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.