VLC kan afspille stort set alle videofilformater uden brok, og den overskuelige brugerflade gør det nemt at komme igang med programmet.

Under overfladen gemmer VLC Media Player på en masse smarte værktøjer. Du kan blandt andet konvertere fra ét videoformat til et andet, og så kan du skræddersy brugerfladen, så den passer perfekt til dine behov. Gemmer du undertekstfiler sammen med videofilen og bruger samme navn til begge filer, vil programmet desuden selv registrere undertekst til din video.

Lydafspilningen fungerer ligeledes glimrende, og det er nemt at lave afspilningslister, hvis du har digitale musikfiler liggende på din computer. Faktisk har programmet en digital forstærker, der kunstigt kan give lyden lidt ekstra volumen - brug dog funktionen med omhu, for det er nemt at overstyre og forvrænge lyden.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.