Bryllupper eller en søndagsgåtur i skoven. Livet byder på masser af øjeblikke, som er værd at forevige. For mange bliver billederne hældt ind på pc’en, hvor det ikke altid er lige let at bevare overblikket over filerne. Det gjaldt især i tidligere Windows-udgaver, hvor værktøjet “Billedfremviser” kun havde meget få funktioner. Windows 10 er dog blevet udstyret med det smarte værktøj “Billeder”, som rummer en bred palette af funktioner, der gør det let at holde styr på dine billeder og justere lys, beskæring og farve. Det hele er gjort så enkelt, at du ikke behøver have erfaring med billedredigering for at gøre gode billeder endnu bedre. Håndteringen af billedfilerne er dog programmets helt store styrke, for du har en række funktioner til at finde bestemte billeder og arrangere dem i album. Særligt søgefunktionen er smart. Du kan nemlig søge efter fotos med fx biler eller bygninger, hvis du ved, at det er en del af motivet. Indekseringen sker automatisk med kunstig intelligens, og selv om den ikke er i stand til at identificere alt på dine billeder, så er funktionen overraskende effektiv.

Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.