Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserFor cirka et år siden dukkede et lille vejrudsigt-ikon op i højre side af proceslinjen på Windows-pc’er verden over. Forvirringen var stor, for hvad var Microsofts hensigt med at præsentere os for vejret i Windows? Hvis vi ønskede at vide, om stormen kom eller ej, kunne vi nok let få den oplysning mange andre steder. Der var dog en mening med Microsofts udskejelser: Når man klikkede på ikonet, åbnede et vindue med nyheder til højre på Skrivebordet over meddelelsesområdet.
I begyndelsen var udvalget af nyheder ikke overvældende, og nogle af nyhederne var endda på engelsk. Derfor var vi på Komputer for alle også forsigtige med at anbefale værktøjet, som i øvrigt kaldes “Nyheder og interesser”. Faktisk beskrev vi i detaljer, hvordan man slap af med vejrudsigten på proceslinjen, for det bad adskillige læsere om hjælp til. Nu har piben fået en anden lyd. For Microsofts nyhedsvindue er blevet meget, meget bedre. Emnerne er mangfoldige, og du har rig mulighed for selv at styre og bremse nyhedsstrømmen.
Det kræver blot, at du er logget ind på din pc med en Microsoft- konto. Microsoft lover, at udvalget af nyheder løbende bliver større, så dine specifikke ønsker til nyheder afspejles endnu bedre.
Der er to forskellige typer elementer i Nyheder og interesser: almindelige nyheder og “oplysningskort”. Sidstnævnte er små vinduer med korte, præcise informationer om fx aktiekurser, sportsresultater, vejret og trafikken. Alt i alt er Nyheder og interesser en rigtig nyttig nyskabelse i Windows med de vigtigste nyheder serveret direkte på dit Skrivebord.
Få adgang til de nøje udvalgte programmer, guider på dansk og masser af andet indhold til sikker download i Fordelszonen.
Vi har opdateret vores login på Fordelszonen - og i den forbindelse kan vi se, at der mangler et gyldigt abonnementsnummer eller en bladkode til din profil.
Har du været abonnent længe, skyldes det nok, at der var knyttet et ældre abonnementsnummer til din profil. Alle abonnenter fik nye abonnementsnumre for et års tid siden.
Men fortvivl ikke - du kan let finde dit nye abonnementsnummer HER
Indtast det 10-cifrede nummer i feltet herunder for at få adgang til Fordelszonen.