Hvordan får jeg billederne over på pc’en? Det er det helt store spørgsmål for mange mobilbrugere. Nogle gemmer dem i Google Fotos og henter dem så ned via deres browser eller med et program. Andre igen benytter den gamle, stabile facon med at sende billederne til sig selv på mail. Kunne det ikke være dejligt, hvis der fandtes en metode, hvor billederne lå klar til brug på pc’en i løbet af sekunder? Automatisk endda. Det gør der nu ved hjælp af Microsoft-værktøjet “Din telefon” i skønt samarbejde med nyere Android-telefoner. Bemærk, at “Din telefon” er et helt nyt Windows-værktøj, der fulgte med efterårsopdateringen i 2018 (med tilnavnet 1809). Det vil sige, at du skal have den opdatering for at kunne få glæde af funktionen.

Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.