Det er ofte nogle af Windows’ små og enkle værktøjer, der er mest nyttige i dagligdagen. Sådan er det også i Windows 10, hvor en lille funktion knyttet til programvinduerne hører til blandt de bedste funktioner. Med funktionen kan du hurtigt sidestille to eller flere vinduer sådan, at du kan bruge dem samtidig. Metoden er ideel, når du eksempelvis skal overføre filer mellem to forskellige mapper med Stifinder, eller hvis du blot vil kunne se din emailindbakke og besøge hjemmesider på samme tid.

I tidligere Windows-udgaver har du også haft mulighed for at lægge to vinduer ved siden af hinanden, men til forskel fra tidligere får du nu hjælp til ommøbleringen. Ved at flytte et vindue på den rigtige måde kan du på et øjeblik få det til at fylde enten hele skærmen, halvdelen af skærmen eller en fjerdedel af skærmen. Når du vælger halvdelen af skærmen, vil Windows efterfølgende spørge, hvilket åbent programvindue der skal fylde den anden halvdel. Derefter kan du trække skillelinjen mellem de to vinduer mod venstre eller højre, hvis vinduerne ikke skal fylde lige meget. Det ene vindue kan nemlig sagtens fylde en tredjedel af skærmen, mens det andet fylder de sidste to tredjedele.

Opdelingen af skærmen kan måske lyde besværlig, men det er såre simpelt, og med de to sidestillede vinduer bliver det nemmere end nogensinde at arbejde i Windows.

Dette indhold er kun for abonnenter

Log ind i Fordelszonen for at se indholdet.
Endnu ikke abonnent? Prøv for kun 29 kr.
  • Som abonnent får du:
  • Adgang til over 500 sikre og gennemtestede programmer
  • Grundige vejledninger på dansk
  • Adgang til at stille tekniske spørgsmål døgnet rundt
  • De nyeste test og anmeldelser
  • De seneste 12 udgaver af magasinet digitalt
  • Det trykte magasin leveret til døren
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.