Stortest af eksterne harddiske
Computerudstyr
Udgivet 2. september 2019
Priserne på harddiskplads falder hele tiden
– og i dag kan du for få hundrede
kroner tage flere terabytes med dig i lommen,
når du bevæger dig hjemmefra med
computeren.
Hvis du fx tager den smarte Verbatimharddisk
med indbygget SD-kortlæser
med dig på ferien, kan du gemme flere
hundrede tusinde billeder undervejs. Ja,
selv med videooptagelser i høj opløsning
går der meget lang tid, før du risikerer at
løbe tør for plads.
Udover at harddiskene i sig selv ikke
er særlig store, slipper du også for at slæbe
rundt på en stor og klodset strømforsyning.
Alle harddiskene i testen får nemlig
al den strøm, de behøver, udelukkende
fra USB-kablet, som også bruges til at
overføre data mellem harddisken og computeren.
Det er superpraktisk, hvis harddisken
skal med i en lomme.
Hvis du har brug for ekstra sikkerhed
til dine data, har flere af harddiskene en
særlig effektiv 256-bit kryptering, der sikrer,
at det kun er dig, der har adgang til
harddiskens indhold. Det kan fx være en
fordel, hvis du bruger harddisken til backup
af pc'en og opbevarer den et sted, som
andre har adgang til. På to af harddiskene
aktiveres krypteringen med knapper
på toppen, mens en tredje harddisk i testen
kan låses og låses op med en gratis
tilhørende app til din mobil.
Hvis dine krav til sikkerhed snarere
går på, at harddisken skal kunne tåle
nogle gevaldige knubs, kan du i stedet
gå efter Adatas ekstremt solide testdeltager.
Vi kørte den over med en tonstung
fransk stationcar, uden at hverken bil eller
harddisk tog skade. Harddisken er
også støv- og vandtæt, så den er forberedt
på lidt af hvert.
Dette indhold er kun for abonnenter
Log ind i Fordelszonen for at se indholdet.
Log ind
Endnu ikke abonnent? Prøv for kun 29 kr.
- Som abonnent får du:
- Adgang til over 500 sikre og gennemtestede programmer
- Grundige vejledninger på dansk
- Adgang til at stille tekniske spørgsmål døgnet rundt
- De nyeste test og anmeldelser
- De seneste 12 udgaver af magasinet digitalt
- Det trykte magasin leveret til døren
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.