At redigere et foto er som regel en ganske tidskrævende opgave. Desværre er det langtfra os alle, der har tid nok til at lave omfattende billedredigering, og som konsekvens får vi dårligere fotos.

Men det laver programmet Ashampoo Photo Optimizer 2024 helt om på. For takket være programmet kan du i løbet af ganske få sekunder og med blot et enkelt klik redigere et foto, så det fremstår skarpere, lyset i billedet er perfekt, og farverne sidder lige i skabet.

Programmet analyserer selv fejl og mangler i et foto, og efterfølgende bliver fotoet redigeret i et passende omfang. Er fotoet fx taget med et avanceret kamera, vil programmet foretage færre justeringer, end hvis der er tale om et foto, der både har mangelfuld belysning og udvaskede farver.

Photo Optimizer 2024 koster normalt 230 kroner, men du kan hente det gratis her på hjemmesiden.

Det kan programmet

  • 1-kliks billedredigering
  • Gør billeder skarpere
  • Rotér og spejlvend billeder
  • Beskær billeder
  • Ændr størrelse på billeder
  • Udskriv billeder
  • Ret horisonter ud
  • Tilføj tekst

Sådan installerer du Ashampoo Photo Optimizer 2024

Ashampoo Photo Optimizer 2024 startes gennem firmaets nye program-hub, og derfor skal du under installationen også installere programmet Ashampoo Connect.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.