Kunstig intelligens er her og der og alle vegne. Og mens betegnelsen ofte bliver brugt til at få nye produkter til at fremstå lidt mere interessante, end de reelt er, giver den andre gange rigtig god mening. Sådan er det med programmet Upscayl, der ved hjælp af kunstig intelligens kan gøre dine små og gnidrede billeder markant bedre, så de bliver større og mere skarpe at se på. Det er oplagt at bruge, hvis du har en samling digitale fotografier i lav opløsning, hvis dine møjsommeligt indscannede lysbilleder er grynede eller hvis du kun kan fremskaffe en alt for lille udgave af et vigtigt billede, du skal bruge.

Gætter selv detaljerne

Til at forbedre dine billeder bruger Upscayl en teknik, der kaldes “deep learning”. Det betyder i praksis, at modellen bag Upscayl er trænet på millioner af billeder, og derved har lært at gætte ganske kvalificeret på, hvad der skal indsættes på et billede for at forbedre det.

Det gør den ved at analysere de eksisterende pixels og vurdere, hvilke ekstra pixels der skal sættes ind, for at skabe en større og skarpere version af billedet. Upscayl kan også hjælpe med at fjerne sløring og få gnidrede detaljer til at træde tydeligere frem. Når du bruger programmet, kan du vælge mellem flere indstillinger, som optimerer billedet på forskellige måder. Det er en god idé at prøve de forskellige muligheder af, så du finder den, der fungerer for dit billede. Det skifter nemlig fra billede til billede, hvad der virker bedst.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.