Det er langtfra nogen nem manøvre at tegne på computeren. Ofte kan resultatet blive ganske rædderligt, også selv om der er tale om helt simple tegninger. Både fordi det er svært at tegne med en mus, og fordi de medfødte evner måske ikke rækker så langt.

En ny hjemmeside gør dog tegnearbejdet til en leg: Her skal du blot tegne fx et hus efter bedste evne. Lynhurtigt afkoder kunstig intelligens, at det er et hus, du forsøger at tegne, og i toppen af hjemmesiden bliver du præsenteret for en hel stribe bud på tegninger af huse. Nu er det blot at klikke på det hus, der ligner det, du havde i tankerne.

Efterfølgende kan du ændre størrelsen på tegningen eller tilføje flere detaljer og tekst. Endelig er det muligt at gemme tegningerne, så du kan bruge dem i andre programmer og sammenhænge. Det kan fx være praktisk, hvis du står og mangler grafik til en indbydelse eller en PowerPoint-præsentation. Med AutoDraw bliver det ikke nemmere.

Hjemmesiden AutoDraw.com er en del af Googles “Experiments with Google”-projekt, som inviterer programmører og kreative sjæle til at bruge Googles ressourcer til at udvikle forskellige værktøjer og eksperimenter. AutoDraw er dog udviklet af Googles eget “Creative Lab” for at vise, hvad der kan lade sig gøre at lave med de ressourcer, der bliver stillet til rådighed. Derfor får du altså ikke bare alle kræfterne fra Google, men også en vis sikkerhed for, at programmet fungerer ordentligt, da det rent faktisk er et program, Google selv har fingrene helt nede i.

Nogle gange kan det være svært at skelne teknologi fra magi, hvis teknologien er tilpas avanceret. Med Auto- Draw får Googles kunstige intelligens noget så simpelt som at tegne til at ligne trylleri. Og så kan det tilmed gøre dit liv lettere. Se her hvordan.

Dette indhold er kun for abonnenter

Log ind i Fordelszonen for at se indholdet.
Endnu ikke abonnent? Prøv for kun 29 kr.
  • Som abonnent får du:
  • Adgang til over 500 sikre og gennemtestede programmer
  • Grundige vejledninger på dansk
  • Adgang til at stille tekniske spørgsmål døgnet rundt
  • De nyeste test og anmeldelser
  • De seneste 12 udgaver af magasinet digitalt
  • Det trykte magasin leveret til døren
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.