Det giver tryghed at kunne holde øje med sin bolig, når man ikke er hjemme – og smartphones og avancerede kameraer gør det nemmere end nogensinde at sætte sit eget private overvågningssystem op. Selv om engangsinvesteringen i et godt kamerasæt kan virke dyr, bliver det hurtigt til en stor besparelse i forhold til fx et månedligt abonnement på et alarmsystem hos et vagtfirma.

De fire kameraer i vores test kan alle opdage, når noget bevæger sig foran linsen, og sende optagelsen til din smartphone. Så kan du få en alarm og se, hvad der sker derhjemme. Som noget forholdsvis nyt kan nogle af kameraerne i testen "tale" sammen med digitale assistenter som Amazon Alexa, Apple HomeKit og Google Assistent. Det betyder blandt andet, at du kan få kameraernes optagelser vist på dit fjernsyn. De trådløse kameraer er praktiske og nemme at placere, men hvis du kan klare dig med en kablet udgave, er der penge at spare – og så har du samtidig en mere stabil forbindelse til kameraet.

Kameraovervågning af huset har andre fordele end blot at sikre mod indbrud. Du kan fx også holde øje med dine kæledyr eller få en besked, når børnene er kommet hjem. Kameraerne kan indstilles, så de virker på bestemte tidspunkter, så du slipper for "falske" alarmer, når du eller andre i familien kommer hjem. Hvis du er villig til at betale for ekstra funktioner, kan du endda også få ansigtsgenkendelse i Arlokameraet, som vi har med i testen. Så giver kameraet dig ikke en alarm ved ansigter, det kender.

Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.