De seks højtalere, vi kigger nærmere på i denne stortest, kan ikke blot spille musik fra fx din telefon. Højtalerne har nemlig allesammen internetforbindelse, så de kan køre musiktjenester som Spotify og på den måde selv levere musikken, der bliver afspillet.

Når du går på udkig efter avancerede højtalere, er du nødt til at gøre dig klart, hvad du skal bruge dem til: Der findes batteridrevne typer, som du kan tage med dig på campingferie. Andre modeller er beregnet til at blive stående derhjemme og blive koblet trådløst sammen, så du kan styre afspilningen af musik i hele huset. Det kan du fx gøre med Sonos og Bluesound, som vi har med i vores test.

Hvis du bliver træt af at lytte til musik fra kun en enkelt højtaler, kan denne type højtalere ofte også kædes sammen i par eller endda endnu flere sammen, så du kan høre musikken i stereo eller surround. Mange højtalere har i dag også indbygget en stemmestyret digital assistent, hvoraf den mest populære er Google Assistent. Så er højtaleren udstyret med én eller flere mikrofoner, så du kan bede den om at spille et bestemt nummer eller give en ordre om at tænde lyset, hvis du fx har Philips Hue-pærer i huset.

Vores erfaring fra testen er, at det kan betale sig at bruge ekstra penge på en virkelig god højtaler, hvis du har tænkt dig at bruge den til at lytte til musik på. Har du derimod blot brug for Google Assistent, eller vil du kun lytte til taleradio og podcast, er de billige modeller som regel gode nok.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.