Det er vigtigt at rydde op på din pc, for så sikrer du dig en sundere og stærkere computer. Men hvis du har mange filer liggende på harddisken, kan det virke uoverskueligt at få ryddet fuldstændig op. Det kan for det første være en udfordring at finde de mange overflødige filer, og for det andet er det sommetider bøvlet at slette filerne.

Komputer for alle har derfor sammensat Oprydningspakken til dig. I pakken finder du en håndfuld nyttige programmer, du kan bruge til at finde alle former for rod på din pc og efterfølgende rydde godt og sikkert op, så du får det meste ud af din computer og sikrer dig en ren og sund maskine. Du kan enten hente hele pakken eller nøjes med det program, du skal bruge. Hvert program har naturligvis en vejledning til, hvordan du bruger programmet til at rydde op på pc’en.