Skal teenageværelset friskes op med et idolbillede, der fylder en hel væg? Har du brug for en stor plakat til at overraske fødselaren? Eller skal du bare bruge et farverigt skilt til at reklamere for dine hjemmedyrkede grøntsager ved vejkanten? Mulighederne er mange, og programmet Rasterbator kan hjælpe dig med både små og store projekter. Rasterbator fungerer på den måde, at dit billede omdannes til en masse prikker i varierende størrelse og i forskellige farver. Derfor kommer motivet til at se helt abstrakt ud på nært hold, men så snart du er en meter eller to på afstand, træder alle detaljerne frem. Billedet forstørres og omdannes til en PDFfil, som kan printes ud på almindelige A4-ark. Herefter kan du sammensætte A4-arkene, så de danner en kæmpeversion af dit billede. Metoden gør, at du ikke skal bruge nær så meget blæk, som hvis du havde printet et fuldkomment detaljeret kæmpebillede, som du alligevel ikke kan se alle detaljer i, når du står på en lille smule afstand. Rasterteknikken blev også brugt flittigt i gamle dage, hvor aviser brugte raster til de såkaldte firfarvetryk, som fik farvefotografier til at se naturlige ud, uden at farverne flød for meget sammen. Rasterbator anvender ikke helt den samme funktion, men bruger i stedet prikker i mange farvenuancer for at skabe et endnu mere naturligt udseende kæmpebillede.

Dette indhold er kun for abonnenter

Log ind i Fordelszonen for at se indholdet.
Endnu ikke abonnent? Prøv for kun 29 kr.
  • Som abonnent får du:
  • Adgang til over 500 sikre og gennemtestede programmer
  • Grundige vejledninger på dansk
  • Adgang til at stille tekniske spørgsmål døgnet rundt
  • De nyeste test og anmeldelser
  • De seneste 12 udgaver af magasinet digitalt
  • Det trykte magasin leveret til døren
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.