E-bogslæsere er den helt perfekte opdatering af det tudsegamle medie, som bøger er. Oplevelsen af at læse en bog på den elektroniske skærm minder meget om at sidde med en klassisk bog i papir. Kontrasten mellem bogstaver og bagrunden er fx nogenlunde den samme, og du kan også læse på e-bogslæseren, når skærmen er oplyst udefra af sollys eller en lampe.

De fire e-bogslæsere, vi har testet i dette nummer, har heldigvis også en masse fordele i forhold til en traditionel bog. Du kan fx gemme hundredvis af bøger i læsernes lagerplads og tage hele “bogstakken” med dig på ferie, og hvis du alligevel skulle løbe tør for læsestof, kan du hurtigt hente nogle nye bøger via internettet. De læsere, vi har testet, har alle fire indbygget lys i skærmen, som du kan tænde, hvis der ikke er nok lys der, hvor du sidder, og de tåler også allesammen fugt bedre end en papirbog.

Testvinderen er endda decideret vandtæt, så du kan sidde og læse bøger i badekarret, hvis du skulle få lyst til det. For første gang i en stortest af e-bogslæsere har vi et par eksemplarer med, som du også kan bruge til at skrive noter på med en særlig pen. Når du tager en note i en e-bog, bliver noten gemt på den side, du har skrevet den ind på – helt som i en almindelig bog. I en ebogslæser er det dog lidt nemere at finde noterne og læse eller slette dem igen. Du kan også tage noter på en blank side og gemme den i e-bogslæseren til senere gennemlæsning. Vi var positivt overraskede over, hvor godt notefunktionen virker. Det føles næsten som at skrive på rigtigt papir.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.