Neosmart EasyRE er et professionelt værktøj, der kan hjælpe dig med at reparere pc'en og Windows, når systemet er gået helt i hårdknude.

Programmet skal gemmes på en USB-nøgle med værktøjet Easy USB Creator Lite, og derefter kan du bruge USB-nøglen til at starte pc'en fra. Det betyder, at du kan reparere systemet udenom Windows, så du ikke er begrænset af at Windows måske ikke vil starte op.

EasyRE koster normalt 380 kroner i udgaven til Windows 10, men her får du en gratis Home-version.

Sådan gør du

Du skal bruge en USB-nøgle på minimum 2 GB.

Hent EasyRE til Windows 10 og hent derefter værktøjet Easy USB Creator Lite.

EasyRE henter du i formatet zip, så du skal starte med at pakke filen ud, før du kan importere ISO-filen i Easy USB Creator Lite.

Vi har også lagt en version af EasyRE til Windows 11 i Fordelszonen, men her skal du igennem et ekstra trin, der er mere avanceret end til Windows 10. Det kan du læse om her:

www.komputer.dk/easyre

Når du har oprettet USB-nøglen med EasyRE via programmet USB Creator Lite, kan du bruge USB-nøglen til at starte og reparere pc'en, når den driller. Det kræver blot, at din pc er indstillet til at starte fra en USB-nøgle. Det kan du læse, hvordan du gør her:

www.komputer.dk/boot

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.