Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserStifinder kan slet ikke tænkes ud af Windows. Værktøjet sikrer nemlig, at vi kan organisere mapper og programmer, og at vi kan finde alle familiebillederne, vigtige dokumenter og mange andre filer og åbne dem. Windows er kort og godt ikke meget værd uden Stifinder.
Men redskabet er ikke blevet udviklet eller forbedret nævneværdigt i en årrække og mangler således stadig flere funktioner, der ellers burde være lette at implementere. Fx er det stadig ikke muligt at organisere mapper i faner, som vi kender det fra samtlige internetbrowsere. Ligeledes tillader Stifinder ikke at bogmærke filer eller mapper, så de er lette at finde igen. Ganske vist findes funktionen “Hurtig adgang”, der gør det lettere at åbne de mest anvendte mapper.
Men som med mange andre funktioner i Stifinder er det en anelse forvirrende, for i “Hurtig adgang”- feltet kan der hurtigt ophobe sig en alenlang liste af mapper, som gør Stifinder endnu mere uoverskuelig. Der er altså plads til forbedring i Stifinder, og derfor findes der også mange småprogrammer og værktøjer, der på den ene eller anden måde optimerer Windows’ centrale organ. Programmet Explorer++ er det bedste af slagsen, og du kan hente det gratis i Fordelszonen.
Meget af det, du som pc-bruger foretager dig i Stifinder, handler om at organisere filer. Det kan Stifinder i grunden godt, men programmet Explorer++ tager skridtet videre og gør Windows’ indbyggede filhåndteringsværktøj til skamme.
Takket være Explorer++ kan du blandt andet sortere mapperne på computeren i faner – præcis som du kan organisere hjemmesider i en hvilken som helst internetbrowser. Det gør det nemt at arbejde i flere mapper på en gang og fx flytte filer frem og tilbage mellem mapper. Desuden er det muligt at bogmærke specifikke mapper, så du eksempelvis altid kan finde mappen med fotos fra sommerferien i 2007 eller sikre, at mappen med skærmbilleder aldrig bliver væk igen.
Derudover minder udseendet i Explorer++ meget om det, vi kender fra Stifinder, hvor pc’ens mapper og drev er organiseret i en forgrenet liste til venstre. Genkendeligheden gør det let at komme i gang, men hvis du trænger til fornyelse, er det også muligt at lave udseendet radikalt om i programmets omfattende indstillinger, hvor du fx kan lave om i farver og skrifter i de vinduer, der åbnes med programmet. Explorer++ kræver ingen registrering, og det skal heller ikke installeres som andre programmer. Du skal blot hente programmets ZIPmappe i Fordelszonen og pakke den ud, og så er Explorer++ klar til brug.
Du kan vælge, at programmet helt skal overtage Stifinder, men vi anbefaler at nøjes med at låse programmet fast til proceslinjen. Så er det geniale filhåndteringsværktøj altid lige ved hånden.
Få adgang til de nøje udvalgte programmer, guider på dansk og masser af andet indhold til sikker download i Fordelszonen.
Vi har opdateret vores login på Fordelszonen - og i den forbindelse kan vi se, at der mangler et gyldigt abonnementsnummer eller en bladkode til din profil.
Har du været abonnent længe, skyldes det nok, at der var knyttet et ældre abonnementsnummer til din profil. Alle abonnenter fik nye abonnementsnumre for et års tid siden.
Men fortvivl ikke - du kan let finde dit nye abonnementsnummer HER
Indtast det 10-cifrede nummer i feltet herunder for at få adgang til Fordelszonen.
Få adgang til de nøje udvalgte programmer, guider på dansk og masser af andet indhold til sikker download i Fordelszonen.
Vi har opdateret vores login på Fordelszonen - og i den forbindelse kan vi se, at der mangler et gyldigt abonnementsnummer eller en bladkode til din profil.
Har du været abonnent længe, skyldes det nok, at der var knyttet et ældre abonnementsnummer til din profil. Alle abonnenter fik nye abonnementsnumre for et års tid siden.
Men fortvivl ikke - du kan let finde dit nye abonnementsnummer HER
Indtast det 10-cifrede nummer i feltet herunder for at få adgang til Fordelszonen.