Med T-Clock kan du lave uret i nederste højre hjørne af Windows om, så du helt selv bestemmer, hvad der skal vises i hjørnet. Du kan for eksempel lave formatet om, så ugedagen også vises, eller så måneden vises med bogstaver i stedet for tal. Du kan også udstyre uret med en sekundviser, eller du kan helt fjerne datoen fra uret. Hvis du har svært ved at tyde uret, kan du ved hjælp af T-Clock gøre skriftstørrelsen større og ændre farven på skriften eller sågar tilføje en baggrundsfarve til uret, så du lettere kan se det. Hvis du ønsker, kan du også ændre skrifttypen, så uret for eksempel bliver mere festligt at se på. Du skal blot installere programmet og starte det én gang. Så kører dit eget, personligt tilpassede Windows-ur helt automatisk i baggrunden, hver gang du starter Windows.

Kom godt i gang med programmet

Her viser vi dig, hvordan du kommer godt i gang med T-Clock, så du nemt kan bruge programmets mange spændende muligheder til at tage kontrollen over uret i Windows.

Gør teksten tydeligere

En af de mest nyttige funktioner i T-Clock finder du under fanen Clock Text. Her kan du lave skrifttypen om, gøre skriften større, tilføje baggrundsfarve, ændre skriftens farve, sætte skriften i fed og meget mere. Vi viser her, hvordan du gør teksten større og ændrer farven.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.