Du kan være heldig at redde dine filer, hvis du bliver ramt af ransomware. Med dette program kan du finde ud af, om der findes en “redningskrans” til dine filer.

Er du ramt af den ondsindede trussel ransomware? Altså de programmer, som låser dine filer og kræver en løsesum for, at du kan få dem tilbage? I langt de fleste tilfælde må du desværre vinke farvel til dine filer, men der er også en chance for, at du kan få dine filer tilbage uden at betale løsesummen.

Sikkerhedsfirmaer som Bitdefender, Kaspersky og Symantec lægger løbende nøgler, der kan dekryptere bestemte typer ransomware, på deres respektive hjemmesider. Før du kan anvende nøglerne, skal du dog vide, hvilken type ransomware du er ramt af, og det kan netop dette værktøj fra Bitdefender hjælpe dig med.

Med programmet scanner du blot en af dine krypterede filer, og så er Ransomware Recognition Tool i stand til at vurdere, om du er ramt af typen wannacry eller en af de andre typer ransomware. Derefter kan du fra programmet få et link til en nøgle, eller også må du selv søge på Google eller sikkerhedsfirmaernes hjemmesider.

Sådan fungerer et ransomware-angreb
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.