Uanset hvor forsigtigt, grundigt og påpasseligt vi arbejder på pc’en, sker det fra tid til anden, at vi kommer til at overskrive en fil, der ikke skal overskrives. Eller at vi sletter en mappe med vigtige dokumenter. Disse uheld kan have små eller store konsekvenser, alt efter hvad filen eller mappen indeholder. I værste tilfælde mister vi ugers arbejde på et enkelt uovervejet klik. Hvis vi tager almindelig backup, fx en gang om ugen eller måneden, kan vi være heldige at gendanne en ret forældet udgave af fx et slettet Word-dokument. Men det er desværre mere sandsynligt, at vi begyndte på at arbejde med dokumentet, efter at vi tog backup sidst. Og så hjælper den traditionelle backup ikke. Og vi kan jo heller ikke tage backup hele tiden. Men jo, det kan vi faktisk. Og endda i Windows. Windows kalder det bare ikke backup, fordi tanken er fundamentalt anderledes. Windows Filhistorik, som det spændende Windows-værktøj hedder, er nemlig tænkt som en speciel form for sikring af de allervigtigste dokumenter på din pc. For de flestes vedkommende er det typisk Excelog Word-dokumenter, men det kan være noget helt tredje hos dig. Hyppig backup af få filer Pointen med Windows Filhistorik er denne: Funktionen tager en slags backup med ganske korte intervaller, men af meget færre filer. Typisk vil det være af mappen Dokumenter, altså filer, som du arbejder med hele tiden. Som altid anbefaler vi, at sikringen af dine filer sker til en ekstern harddisk, eller alternativt til en meget stor USB-nøgle. Ideelt set skal du have lagermediet forbundet til din computer hele tiden, så du ikke skal huske på, at det igen er tid til at bruge Filhistorik. Windows Filhistorik er et glimrende værktøj, der af uvisse årsager er lidt for godt gemt væk i Windows. Nu bringer vi det frem i lyset, og vi viser naturligvis også, hvordan du får filerne tilbage igen. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at du ikke skal forsøge at gendanne dine filer ved at gå direkte til den eksterne harddisk via Stifinder, for det vil ikke virke. Du skal benytte værktøjet Filhistorik.

Dette indhold er kun for abonnenter

Log ind i Fordelszonen for at se indholdet.
Endnu ikke abonnent? Prøv for kun 29 kr.
  • Som abonnent får du:
  • Adgang til over 500 sikre og gennemtestede programmer
  • Grundige vejledninger på dansk
  • Adgang til at stille tekniske spørgsmål døgnet rundt
  • De nyeste test og anmeldelser
  • De seneste 12 udgaver af magasinet digitalt
  • Det trykte magasin leveret til døren
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.