Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserVi ved allesammen godt, at vi ikke burde klikke. At det hele lyder lidt for godt til at være sandt. Men hvad nu, hvis den var god nok, og du faktisk havde vundet konkurrencen, og at det eneste, du skulle gøre, var at udfylde en formular, så konkurrencesummen ville blive udbetalt til din konto?
Svindlere, hackere, tyve, it-kriminelle, virus og malware er overalt, og det er som oftest rigtig godt forklædt. Som tillidsvækkende konkurrencer på nettet, som troværdige apps på din telefon og som velformulerede mails i din indbakke. Hvis du bruger et øjeblik på at tænke dig ordentligt om, kan du som oftest godt gennemskue svindelforsøgene.
Men en gang imellem – fordi vi er stressede, er søvnige eller har travlt – når vi ikke at tænke os om, før vi allerede har klikket. Og i de tilfælde er det godt at være ekstra beskyttet. For ellers er skaden pludselig sket. Det gælder på computeren, men det gælder så sandelig også på mobilen, hvor vi har mere og mere af vores data og digitale liv. Derfor er det også en rigtig god idé at have et antivirusprogram på din telefon, som kan passe på dine data og fungere som et effektivt bolværk mod det utøj, som hackere forsøger at luske ind på din telefon.
Også selv om du er sikker på, at du aldrig vil gå i hackernes fælder. En af de bedste apps til at sikre din Android-telefon på markedet er fra Bitdefender. Det viser undersøgelser fra tyske AV-Test, som minutiøst og systematisk arbejder med at teste alverdens forskellige sikkerhedsprogrammer og -apps for at kunne vejlede os forbrugere i, hvad vi bør vælge, når vi skal beskytte vores kostbare udstyr. I de seneste mange undersøgelser af sikkerhedsprogrammer til Android fra AV-Test har Bitdefender fået den højest mulige karakter.
Det samme har kun en håndfuld andre sikkerheds- apps. Udover at bruge AV-Tests resultater har vi på redaktionen selv haft fingrene i de forskellige apps for at afprøve, hvordan de fungerer, og hvor nemme de er at bruge. Og her var vores oplevelse, at Bitdefenders app er nem og ligetil – og det er derfor også den app, vi anbefaler. Mange andre sikkerheds-apps er udstyret med et væld af funktioner som fx et ekstra lag af beskyttelse i din netbank eller en særlig VPN-forbindelse, som kan sløre din position, men samtidig forsøger de også at få dig til at købe betalingsversionen af app’en. Sådan er Bitdefender Antivirus Free ikke.
Her er der skåret helt ind til benet, og du får kun den mest nødvendige funktionalitet: Du kan scanne din telefon for virus og malware, og så scanner app’en automatisk din telefon, når du downloader nye apps. Til gengæld er den helt og aldeles gratis.
Få adgang til de nøje udvalgte programmer, guider på dansk og masser af andet indhold til sikker download i Fordelszonen.
Vi har opdateret vores login på Fordelszonen - og i den forbindelse kan vi se, at der mangler et gyldigt abonnementsnummer eller en bladkode til din profil.
Har du været abonnent længe, skyldes det nok, at der var knyttet et ældre abonnementsnummer til din profil. Alle abonnenter fik nye abonnementsnumre for et års tid siden.
Men fortvivl ikke - du kan let finde dit nye abonnementsnummer HER
Indtast det 10-cifrede nummer i feltet herunder for at få adgang til Fordelszonen.