Når antivirusprogrammet råber op, bliver vi nervøse. Forståeligt nok. For selvfølgelig skal man bide mærke i antivirusprogrammets anbefalinger. Ellers vil det jo ikke give mening at have det installeret. Men antivirusprogrammer er ikke ufejlbarlige. Det sker ofte, at programmerne råber op om virus, selv om filen, vi har hentet fra nettet, stammer fra en veletableret udvikler og ikke indeholder det mindste virus. Her på redaktionen hører vi fx tit fra læsere, der er i vildrede, når deres antivirus går i haserne på et program, som vi har anbefalet i bladet. “Hvem skal man så stole på?” lyder det bekymrede spørgsmål typisk fra jer læsere. For at svare på det, må man forstå, at antivirusprogrammer slår til i to tilfælde: I det ene tilfælde, fordi programmet ved, at det har fundet en virus.

Antivirusprogrammer indeholder en database over kendte virus. Kommer en af disse ind på din pc, slår programmerne heldigvis hårdt ned. Kommer filen fra et sikkert sted? Men der er et andet tilfælde, en gråzone, hvor dit antivirusprogram også råber op. Det er, hvis en fil på din pc minder om en virus. Dette kaldes for generiske virus. Ofte når dit program advarer om en virus og bruger udtrykket “generisk virus” eller bare “gen”, er der tale om falske positive. Det er i dette sidste tilfælde, at du ikke helt kan stole på dit antivirusprogram.

Du bør i stedet tænke over, hvor filen kommer fra. Hvis du har hentet den et obskurt sted på nettet, bør du lytte til advarselsklokkerne fra dit antivirusprogram. Men hvis du har hentet den i Fordelszonen, kan du sove roligt. Vi har tjekket vores programmer grundigt for virus og lægger altid kun sikre filer til download.

Så hvad gør du, hvis du henter en fil, som din antivirus ikke kan lide, men som du selv stoler på? Der er faktisk kun én løsning, og det er at slå antivirusprogrammet fra, mens du henter filen. Husk at slå programmet til igen! Læs på næste side, hvordan du gør i tre populære og meget brugte antivirusprogrammer.

Dette indhold er kun for abonnenter

Log ind i Fordelszonen for at se indholdet.
Endnu ikke abonnent? Prøv for kun 29 kr.
  • Som abonnent får du:
  • Adgang til over 500 sikre og gennemtestede programmer
  • Grundige vejledninger på dansk
  • Adgang til at stille tekniske spørgsmål døgnet rundt
  • De nyeste test og anmeldelser
  • De seneste 12 udgaver af magasinet digitalt
  • Det trykte magasin leveret til døren
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.