Google er overalt i dit liv – også når du ikke tænker over det. De fleste af os ved godt, at vores søgninger i Google på nettet gemmes, så Google kan hjælpe os med fremtidige søgninger. Vi ved også, at informationerne om de hjemmesider, vi besøger, gemmes i Googles Chromebrowser, så vi fremover blot behøver indtaste et par tegn, før hjemmesiden indlæses igen. Disse eksempler er meget tydelige i vores hverdag. Vi behøver blot at kigge på skærmen for at forvisse os om det. Det er eksempler, hvor nytteværdien for dig som almindelig pc-bruger er meget tydelig og umiddelbar. Googles enorme univers Men Googles oversigt over dine besøgte hjemmesider og søgefraser er absolut kun toppen af isbjerget. Under overfladen har Google langt større viden om dig. Data fra dit liv tilstrømmer Google fra alle retninger – og helt sikkert også fra steder, du aldrig har tænkt på. Vidste du fx, at Google ligger inde med alle dine private e-mails, som er sendt fra Google-tjenesten Gmail, og at giganten benytter ord fra din e-mails til at målrette annoncer mod dig? Ja, det gjorde du måske. Men vidste du også, at det bestemt ikke bare er din computer, der sender private oplysninger i retning af Googles enorme servere. Også når du bruger mobilen – ja måske endda især når du bruger mobilen – spiller Google en altdominerende rolle i dit digitale liv. Android-styresystemet er som bekendt også en Google-opfindelse. Apps som Google Maps, Google Play Butik og YouTube benyttes af stort set alle. Alt afhængigt af de tilladelser, du har givet til disse apps (og andre apps, hvor du bruger din Google-konto til at logge ind), ved Google lynhurtigt lidt mere eller meget mere om dig.

Dette indhold er kun for abonnenter

Log ind i Fordelszonen for at se indholdet.
Endnu ikke abonnent? Prøv for kun 29 kr.
  • Som abonnent får du:
  • Adgang til over 500 sikre og gennemtestede programmer
  • Grundige vejledninger på dansk
  • Adgang til at stille tekniske spørgsmål døgnet rundt
  • De nyeste test og anmeldelser
  • De seneste 12 udgaver af magasinet digitalt
  • Det trykte magasin leveret til døren
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.