USB-nøgler er i dag blevet så rummelige, at de i mange tilfælde fint kan erstatte en ekstern harddisk. Fordelen er selvfølgelig, at USB-nøglen er meget mindre end en ekstern harddisk og nemt kan være i selv den mindste frakkelomme.

Det betyder, at du kan bruge en moderne USB-nøgle på fx 128 eller 256 GB til sikkerhedskopier af dine vigtigste filer og nemt tage filerne med dig eller gemme dem et sikkert sted hos et familiemedlem eller en bekendt. Med dette blad får du programmet Toucan, som er et særdeles funktionsrigt backupprogram, der endda har en ekstra trumf i ærmet: Du kan nemlig gemme selve programmet på din USB-nøgle og bruge det direkte fra nøglen, uden at det overhovedet er installeret i Windows. Den løsning er smart, fordi dit backupprogram dermed altid er klar til brug – også på pc’er, som du ikke har mulighed for at installere programmer på.

I Toucan kan du gemme forskellige backup-opgaver, så programmet altid kender placeringen af dine billeder, musik, dokumenter og hjemmevideoer. Når du har kørt den første backup, behøver du ikke kopiere alle filerne igen næste gang. I stedet kopieres blot præcis de filer, der er kommet til på din pc, siden du sidst tog en sikkerhedskopi.

Da en USB-nøgle er så lille rent fysisk, stiger risikoen for, at du mister den og den fx ryger i de forkerte hænder. Derfor er det smart, at du i Toucan kan beskytte dine sikkerhedskopier med en adgangskode, så ingen uvedkommende kan se dine filer.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.