Har du en gammel smartphone, som du ikke længere skal bruge? Så vil det være oplagt at sælge den eller forære den videre. Gør du det, er det altid en god idé at slette alle filerne på telefonen, så den nye ejer ikke har adgang til dit privatliv i form af diverse billeder, videoer, noter, kodeord med mere.

De fleste ville forvente, at en fabriksnulstilling af telefonen klarer opgaven for dig – og sådan er det da også med iPhones. Men er der tale om en Android-telefon, er det en anden sag: Nulstillingen fjerner ganske vist alt i mobilens mapper, og telefonen kan se fuldstændig ny og ren ud.

Men selv om du har slettet dine filer, er det ikke sikkert, at filerne er helt væk. Det er kun filens referencepunkt, der bliver slettet, mens selve filen og dens data forbliver på telefonen. Filen forsvinder først, når den bliver erstattet af en ny, og det er problematisk, for det er faktisk ikke særlig kompliceret at genskabe slettede filer.

Der er heldigvis hjælp at hente, for med Android-app’en iShredder kan du fjerne alle de spor, dine slettede filer har efterladt. iShredder, som sikkerhedsfirmaet Protectstar står bag, har over tre millioner brugere verden over, og det er der en ganske god grund til. iShredder bruger nemlig helt specielle metoder, når den sletter spor af data på din telefon. Metoderne følger internationale standarder, og flere regeringer og forsvarsministerier verden over har blåstemplet iShredders teknologi.

Sådan virker iShredder

Grundlæggende overskriver iShredder de filer, som du har slettet, så kommende ejere af telefonen ikke kan genskabe filernes indhold. I app’en vælger du blot, hvad der skal fjernes, og hvordan app’en skal gøre det – og så bliver alt overskrevet takket være certificerede algoritmer.

Efterfølgende får du en detaljeret rapport, der dokumenterer, hvad der er blevet slettet, og hvordan det er foregået. Ifølge Protectstar er du garanteret, at alle spor efter dig er fjernet for altid, og at dine slettede filer aldrig kan blive gendannet. Nulstil til sidst din telefon igen, og du kan være sikker på, at alle dine gamle filer ikke kan blive støvet op, uanset hvor meget den nye ejer af mobilen prøver på det.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.