Du sidder med øjnene klistret til computerskærmen i al den tid, du bruger din computer. Derfor skal skærmen selvfølgelig også være tiptop. En gennemsnitlig skærm på en bærbar pc er på omkring 13 tommer. Det er efter vores bedste overbevisning ALT for lidt, og egentlig mest af alt bare en nødløsning, når vi er væk fra de trygge rammer ved skrivebordet derhjemme.

En stor skærm på 27 tommer eller mere gør både arbejde og fornøjelse ved pc’en bedre – særligt hvis skærmen også er i høj kvalitet. Efter vores mening er der sjældent nogen grund til at vælge en mindre skærm end det. Hvis du kobler din bærbare pc til en ekstern skærm, kan du selv styre i indstillingerne i Windows, om du vil bruge den store skærm som din eneste computerskærm, eller om du vil bruge den bærbare pc’s skærm som et supplement, hvis du fx har brug for at arbejde med flere vinduer på samme tid eller ofte arbejder med programmer, der bruger mange redskabspaletter.

Når du trækker indhold som fx et vindue ud i kanten af skærmen, dukker det automatisk op i kanten af den anden skærm. Når først man har vænnet sig til den luksus, det er at bruge to skærme på samme pc, er det svært at gå tilbage til en enkelt lille skærm igen. Den eneste skærm i testen, der ikke er 27 tommer, er Huaweis deltager. På grund af leveringsvanskeligheder måtte vi teste en 34-tommers skærm, der prismæssigt er på niveau med de andre skærme i testen. Huawei laver dog også en 27-tommers udgave af skærmen. Den er blot i det lidt mere almindelige 16:9-format, som også bruges i fjernsyn.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.