I mine 30 år som pc-ejer er der én ting, der stort set ikke har ændret sig: den måde, jeg bruger musen på. Musene har godt nok fået flere knapper gennem årene, men min håndtering af dem har været den samme, siden jeg vænnede mig til scroll-hjulet. Jeg bruger hjulet, højreklik og venstreklik – og det er stort set det hele.

Selv om jeg nu har en mus med flere knapper, har jeg aldrig brugt dem. Jeg har ikke set behovet, men tænkt, at det kun var noget, man brugte til pc-spil. Inspirationen til endelig at få mere ud af musen har dog ramt mig, nu hvor jeg har lært det fine program X-Mouse Button Control at kende.

Kort fortalt er programmet et gigantisk indstillingsværktøj til din mus. Du kan nemlig selv bestemme, hvad rullehjulet og de forskellige knapper på musen skal bruges til. Du kan fx angive, at musehjulet skal bruges til at zoome ud og ind i stedet for at scrolle. Og mens disse indstillinger er nyttige i sig selv, har vi dog kun lige berørt programmets egentlige værdi:

Du kan nemlig vælge, at musen skal opføre sig forskelligt, alt efter om du bruger fx Stifinder, Word eller et tredje program. Du kan rent faktisk indstille museknapperne individuelt for alle dine programmer.

Hold fast i to knapper

Efter selv at have eksperimenteret en masse med XMouse Button Control har jeg accepteret en vigtig lære:

Du bør holde fast i standardfunktionerne på højre og venstre museknap. Det er simpelthen for forvirrende at sætte disse knapper til noget andet end det, de gør i forvejen. For det første sidder disse funktioner på rygraden. For det andet er det svært overhovedet at navigere rundt på pc’en uden disse knappers normale funktioner.

Programmet kommer meget bedre til sin ret med de øvrige museknapper. Det kræver stadig tilvænning, men når du først får kantet dig ind på en optimal opsætning til dine computerbehov, har du virkelig stor hjælp af programmet i dagligdagen.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.