2008 blev det afsløret, at store detailkæder som Aldi, Bilka og Elgiganten i en længere periode havde solgt forfalskede USB-nøgler med langt mindre lagerplads end lovet på æsken. En række 4-GB USB-nøgler blev testet af flere it-medier og viste sig kun at kunne rumme 2 GB. USB-nøglerne var produceret i Kina, og fabrikken havde fiflet med nøglernes såkaldte controllere, der blandt andet styrer den kapacitet, som Windows kan aflæse. Det betød, at alle de falske nøgler dukkede op i Stifinder med den lovede kapacitet – og for langt de fleste købere så alt derfor ud til at være i den skønneste orden. Først da man testede nøglerne med værktøjet H2testw, som du kan læse mere om senere i denne artikel, afsløredes den sande og meget lavere kapacitet.

Her på redaktionen havde vi et stykke tid undret os over nogle af tilbuddene på USB-nøgler, som lød lidt for gode til at være sande. På auktionssiden eBay kan man finde masser af USBnøgler på både en og to terabytes – altså samme kapacitet som på mange harddiske – til priser fra godt 20 kroner. Med fri fragt fra Kina. Vi satte os for at undersøge, om man virkelig kan få så meget for så lidt.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.