Shotcut
Programmer
Udgivet 29. august 2018
Er du en af de mange, der elsker at optage videoer, men ikke har lyst til at bruge store summer på et dyrt program til at redigere optagelserne? Så er der heldigvis et godt alternativ:
Shotcut er muligvis det bedste gratis program til videoredigering, og et oplagt valg til dig, der har været vant til at bruge fx Windows Movie Maker. Programmet giver dig lige så mange muligheder for at klippe, redigere og efterbehandle videoklip, som mange af de betalte programmer og understøtter et væld af filformater og codecs.
På trods af de mange muligheder, du har i Shotcut, er programmet lige til at gå til, så dine videoer kommer hurtigt til at ligne noget, der er lavet af en professionel.