Det er meget sjældent belejligt, når din computers harddisk brænder sammen. Uheldet kan dog indtræffe uden de helt store advarselslamper blinker. Med et enkelt værktøj til at diagnosticere harddiskens helbred kan du dog få nemmere ved at forudse et forestående nedbrud.

Programmet GSmartControl kan hjælpe netop med dette. Programmet kan køre en række test af både mekaniske harddiske og SSD’er og finde ud af, om der er fejl på disken. Det kan eksempelvis være, at disken oplever udfald, når den skal skrive eller læse filer - eller at den til tider mister strøm.

Selve tjekkene af din harddisk er hurtigt gennemført, så det tager ikke lang tid at finde ud af, om disken er ved at stå af. Med GSmartControl er der særligt fire forhold, som du skal kigge efter i sømmene, og dem får du hjælp til med den tilhørende vejledning, som du kan hente sammen med programmet.

Hvad gør jeg, når harddisken melder fejl? GSmartControl kan kun tjekke diskens helbred, så du må selv gøre en indsats, hvis det begynder at melde om fejl. Her vil kuren altid være at tage jævnlig backup af filerne på disken, hvis du vil undgå at miste vigtige dokumenter eller billeder.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.