En af pc’ens vigtigste komponenter er harddisken. Den indeholder alle dine personlige og vigtige filer, og den har stor betydning for, hvor stabilt pc’en kører. Men harddiske lever ikke for evigt. Faktisk har de fleste mekaniske harddiske en levetid på blot tre til fem år, mens nyere SSD’er kan leve i op til ti år ved normalt brug.
Problemet er bare, at det kan være svært at opdage, at harddiskens liv lakker mod enden, før det er for sent. Der er nemlig ofte ikke tydelige advarsler, der indikerer, at harddisken er ved at bryde sammen – og i stedet risikerer du at miste private familiefotos, Word-dokumenter og vigtige papirer fra banken, arbejdet og myndigheder uden varsel.
Men der er hjælp at hente, for både mekaniske harddiske og SSD’er kan bruge analyseinstrumentet SMART, der tester, om harddisken kører, som den skal. En sådan test kræver dog et særligt værktøj, og heldigvis kan du hente sådan et program helt gratis i Fordelszonen lige nu.
Med programmet GSmartControl kan du foretage en SMART-test af harddisken og således undersøge, hvorvidt den viser tegn på nedbrud, eller om den fungerer, som den skal. Undersøgelsen tager ganske kort tid at gennemføre, og den viser blandt andet, om harddisken har problemer med at overføre filer, eller om der opstår fejl, når der skal slettes data.
Resultaterne kan fremstå en anelse tekniske, men hvis harddisken er i overhængende fare for at bryde sammen, vil du ikke være i tvivl: Alvorlige fejl bliver markeret med rødt, og er resultaterne af analysen præget af røde markeringer, bør du straks tage backup af harddisken, så dyrebare filer ikke går tabt. Ser du ingen nævneværdige fejl, betyder det dog ikke, at du trygt kan slette programmet igen og aldrig mere bekymre dig om harddiskens tilstand.
For harddiske – både mekaniske og SSD’er – bliver mere og mere slidte med tiden, og det, der ved første test ligner mindre fejl, kan udvikle sig til alvorlige fejl.
Du kan let tage backup med programmet EaseUS Todo Backup, som kan hentes i Fordelszonen. Med programmet kan du nemlig med få klik sikre backup af hele pc’ens harddisk på en ekstern harddisk. Oplever du gentagne problemer med din harddisk, bør du også overveje at skifte den ud med en ny og indlæse backuppen på den.
I Fordelszonen har vi lagt en udførlig guide, der viser dig, hvordan du gør:
Få adgang til de nøje udvalgte programmer, guider på dansk og masser af andet indhold til sikker download i Fordelszonen.
Få adgang for 29 kr herVi har opdateret vores login på Fordelszonen - og i den forbindelse kan vi se, at der mangler et gyldigt abonnementsnummer eller en bladkode til din profil.
Har du været abonnent længe, skyldes det nok, at der var knyttet et ældre abonnementsnummer til din profil. Alle abonnenter fik nye abonnementsnumre for et års tid siden.
Men fortvivl ikke - du kan let finde dit nye abonnementsnummer HER
Indtast det 10-cifrede nummer i feltet herunder for at få adgang til Fordelszonen.