Selvom du måske ikke er typen, der installerer en masse programmer eller fylder harddisken op med installationsfiler og andre datamængder fra internettet, er det helt sikkert, at den ledige plads på din pc’s harddisk eller SSD formindskes løbende. Reagerer du ikke på det, vil du på et eller andet tidspunkt blive mødt af en advarsel om manglende diskplads.

Hvor forsvinder pladsen hen?

Selv hvis du endnu ikke er stødt på denne advarsel, kan du være sikker på, at en del af diskens plads bruges på filer, du ikke anede eksisterede. Der er adskillige grunde til, at du langsomt mister ledig diskplads på din harddisk. En af de mest fremtrædende årsager er, at Windows løbende opretter masser af midlertidige filer i en mappe dybt nede i din brugermappe på computeren.

De filer er både rester efter automatiske opdateringer, filer fra antivirusprogrammet Defender og cache-filer fra de øvrige funktioner, du anvender i Windows. Derudover gemmer dine installerede programmer også bunkevis af midlertidige filer på harddisken.

Find de store filer på disken

En anden væsentlig årsag til, at pladsen på disken forsvinder, er det, du selv foretager dig ved computeren. Når du downloader og installerer programmer, men lader programfilerne ligge i mappen Overførsler, eller når du henter billeder ind fra din telefon i mapperne Dokumenter og Billeder eller placerer dem på Skrivebordet, er det alt sammen med til at forstærke problemet.

Det kan være svært og ganske tidskrævende, når man manuelt skal gå på jagt efter pladsrøverne på computeren. Her må du på må og få bladre diskens mapper igennem efter filer, som du kan undvære. Det bliver meget lettere med Ashampoo Disk-Space-Explorer 2023, som du kan hente på vores hjemmeside.

Programmet scanner din harddisks mapper og rangerer dem efter størrelse. Du kan nu klikke dig ned i mappe-hierarkiet, indtil du lander på den eller de filer, som fylder meget på harddisken, og herfra kan du åbne et Stifinder-vindue med filen – eller slette den, hvis du er sikker på at det ikke er en fil, som du eller pc’en vil savne. I programmet, der normalt koster 190 kroner, kan du også vælge at sortere alle harddiskens filer efter størrelse, uanset hvilke mapper de er placeret i, og så simpelthen gennemgå de tungeste filer fra en ende af.

Det vil afdække, hvor diskens oprindelige kapacitet er forsvundet hen.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.