Lyden fra en mobiltelefon eller tablet er sjældent fantastisk. Hvis du vil have ordentlig lyd, må der eksterne højtalere til. På de næste sider tester vi seks Bluetooth- højtalere, der kan give lyden et markant kvalitetsløft. Nogle af højtalerne i testen har avancerede funktioner, der kan styres med en app, så du fx kan finindstille lyden.

Vi har først og fremmest fokuseret på kvaliteten af lyden via den trådløse Bluetooth-forbindelse og ladet alt andet komme i anden række. Der er store prisforskelle på højtalerne, men kvaliten følger ikke altid 100 procent med prisen, så du kan gøre en god handel, hvis du undersøger udvalget grundigt, før du køber.

Den dyreste højtaler i testen er fx faktisk ikke den, der har den bedste lyd, og så har den et mærkværdigt og temmelig upraktisk design. På den anden side kan det også høres i de billigste højtalere, at der er sparet på de komponenter, højtalerne er sammensat af. Vores erfaring med Bluetooth-højtalere er, at du typisk skal bruge omkring 1.000 kroner eller mere, før du får en højtaler, der kan spille musik i god lydkvalitet, og som samtidig er bygget i nogle ordentlige materialer. Det er ikke kun lydkvaliteten, der er forbedret i Blueooth-højtalere i de seneste år; der er også kommet flere funktioner.

Vi er fx glade for funktionen Fast Pair, der bruger en særlig strømbesparende udgave af Bluetooth til at oprette automatisk forbindelse mellem telefon og højtaler. Du skal egentlig bare klikke “ja”, når et billede af højtaleren dukker op på telefonen, og du bliver spurgt, om du vil godkende forbindelsen – og så er du klar til at afspille.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.