FM-radioen er godt på vej til at blive forældet, og i stedet skal vi vænne os til at lytte til mere radio over internettet. Det er allerede nu muligt at høre direkte radio fra traditionelle radiostationer over nettet, men i dag er det podcasts, der for alvor vinder frem, og det er der en god grund til.

Podcasts kan du lytte til når som helst, og indholdet er ofte mere personligt og nichepræget. Der findes således ufattelig mange forskellige former for podcasts, der beskæftiger sig med stort set alt, du kan komme i tanke om. Uanset om du er interesseret i skiskydning, Falklandskrigen, ældgamle mordsager eller indisk mad, er det muligt at finde en eller flere podcasts, der dækker området. I form af enten længere serier eller enkelte udsendelser. Som regel er podcasts tilmed gratis at lytte til.

Årsagen til podcastens sejrsgang findes muligvis i, at det er forbavsende let at producere dem. Det kræver hverken et dyrt og avanceret lydstudie eller flere års erfaring med afvikling af radioprogrammer at lave en podcast. Hvis blot du har en god idé, en mikrofon og en pc med de rette programmer installeret, kan du nemt selv lave din egen podcast.

Optag og udgiv din podcast

I Fordelszonen kan du komme godt i gang med at lave podcasts ved at hente programmet Audacity. Programmet er det perfekte redskab til at optage alle former for lyde – både lydklip, der afspilles på pc’en, og lyd fra en mikrofon koblet til din computer.

Audacity kan optage i flere forskellige lydspor, og det er en stor fordel i podcast-produktionen, hvor du for eksempel kan få behov for at lægge et interview, optaget på et tidligere tidspunkt, eller en jingle ind i projektet. Ved at optage i flere spor er det meget lettere at holde styr på indslagene. Audacity er også et glimrende værktøj til at klippe og redigere i optagelserne, så du kan sikre dig, at lyden er optimal gennem hele udsendelsen.

Klar til udsendelse

Når udsendelsen er optaget og færdigredigeret, skal den deles med omverdenen, og det kan du gøre via webtjenesten Podbean. Podbean gør det til en let sag at uploade og dele en podcast med andre.

Det er gratis at oprette sig som bruger, og når du har givet podcasten en titel og en beskrivelse, kan den hurtigt distribueres lige præcis derhen, hvor du gerne vil have den. Indholdet af udsendelsen bestemmer du naturligvis selv, og hvad end projektet handler om, kan podcasten både findes ved at besøge Podbeans hjemmeside og ved at downloade en app, som findes til både Android-telefoner og iPhone, så venner og familie nemt kan lytte med.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.