Bare ét besøg i startmenuen kan afsløre et af Windows 10’s største irritationsmomenter. I menuen ligger nemlig adskillige programmer, som spænder fra at være primitive til direkte ubrugelige og overflødige – og flere af dem har endda fået fremtrædende placeringer. Det gælder blandt andet Microsofts eget e-mailprogram Mail eller korttjenesten Kort. Disse programmer har lige siden lanceringen af Windows 10 været faste bestanddele af styresystemet, medmindre du med et krævende teknisk indgreb har bevæget dig ind og redigeret i Windows’ systemfiler. Du har med andre ord haft mere end svært ved at slippe af med dem – indtil nu. Med programmet Geek Uninstaller kan du nemlig endelig få bugt med de indbyggede Windows-programmer. Geek Uninstaller er grundlæggende designet til at afinstallere programmer, præcis som du kender det fra Kontrolpanelet i Windows, men det går skridtet videre og giver mulighed for også at fjerne Microsofts egne programmer som Mail, Kalender og Kort. Fremgangsmåden er dog præcis den samme, som når du vil af med et hvilket som helst andet program.

Når du nu har fundet de gule gummihandsker frem og gør klar til den store rengøring i Windows, er der andre programmer, som du bør overveje at fjerne. Microsoft er nemlig ikke det eneste firma, der forsøger at berige dit styresystem med ubehjælpsomme programmer. Ofte har pc-producenter gjort dig den tvivlsomme tjeneste at forhåndsinstallere en række programmer på computeren. Dén type ekstraprogrammer går under betegnelsen bloatware, og for langt de fleste brugere vil programmerne aldrig blive taget i brug, men blot optage lagerplads og virke som en torn i øjet, når du klikker rundt i Windows. På de kommende sider får du det komplette overblik over, hvilke programmer du kan risikere, at Microsoft og pc-producenten har installeret på netop din maskine, så du kan fjerne alle de overflødige programmer, som fulgte med din computer.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.