Vil du rydde op skrifttyperne? Få ikonerne på Skrivebordet på plads? Forbedre batteritiden? Rydde op i højreklikmenuen. Alt dette og meget mere klarer Ashampoo WinOptimizer 2022, som kommer rundt i alle hjørner af Windows, så du får en perfekt pc, der passer helt til dine ønsker.

Programmet er Ashampoos imponerende flagskib, hvor der virkelig er kælet for detaljen. Som læser af Komputer for alle får du programmet gratis. Blot følg instruktionerne til det herunder.

Sådan får du programmet gratis

Før du kan gå i gang med at bruge Ashampoos program, skal det registreres. Du skal angive og bekræfte din mailadresse, hvorefter du kan bruge programmet gratis fremover.

Reparer computeren på få minutter

Vi viser dig i første omgang, hvordan du optimerer computeren med nogle få klik. WinOptimizer scanner din computer og retter fejl og mangler, som det opdager. Vi anbefaler, at du gentager denne øvelse en gang om måneden.

Ryd målrettet op i browserens cookies

Ashampoo WinOptimizer 2023 byder på en funktion til at administrere cookies i din browser – både Chrome, Edge og Firefox. Du kan rydde alle cookies i browseren og sikre dig mod sporing fra hjemmesider. Men du kan også oprette undtagelser, så du bevarer cookies for hjemmesider, som du bruger ofte.

Slet filer fuldstændigt

Hvis du vil være sikker på, at en fil aldrig kan findes igen, kan du slette den helt ved at overskrive den på computeren. Den teknik mestrer Ashampoos program. Du kan vælge mellem forskellige metoder til at slette filerne. Bemærk, at de mest grundige metoder tager lang tid. Vi anbefaler derfor, at du vælger standardmetoden til almindelige formål.

Fjern ubrugelige genveje i Windows

Windows er fyldt med genveje til programmer. De ligger fx i startmenuen og på Skrivebordet. Men nogle genveje er udløbet og fungerer ikke mere. Ashampoo WinOptimizer fjerner de døde genveje.

Byg en bedre højreklikmenu

Er din højreklikmenu fuld af punkter, som du ikke benytter? Du kan bruge WinOptimizer til at rydde op, så kun de nyttige menupunkter optager plads i højreklikmenuerne.

Vælg de rigtige privatlivsindstillinger

Det er ikke småting, Microsoft indsamler om dig og din computer. Nogle oplysninger er ganske uskadelige som fx typen af udstyr i din pc, men også dine internetsøgninger risikerer at blive brugt af Microsoft til fx at målrette annoncer. WinOptimizer hjælper dig med at styre, hvilke oplysninger der indsamles.

Sådan fortryder du en ændring på computeren

Gik noget galt? Selv et godt program som WinOptimizer risikerer at ændre ting på pc’en, som du vil fortryde. Derfor er det godt at vide, at du kan rulle ændringerne tilbage, hvis noget går galt.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.