Det er ikke kun computeren, der kan blive fyldt op med overflødige og gamle filer, du ikke bruger. Det kan din telefon også. Og er der ikke mere plads på telefonen, bliver det en ganske irriterende og frustrerende oplevelse at bruge den. Pludselig kan du ikke downloade filer, fordi der ikke er plads, eller måske bliver du nødt til at afinstallere apps på telefonen for at få plads til de nye apps, du har lyst til at prøve.

Én mulighed er at sætte et hukommelseskort med mere plads i telefonen, men ikke alle mobiler har den mulighed. En anden mulighed er at bruge et særligt udviklet værktøj til at rydde op i alle de gamle og ofte uoverskuelige filer, der løbende hober sig op på din telefon, når du bruger den. Den slags er muligt på Android- platformen, og i denne artikel viser vi, hvordan du bruger app’en AVG Cleaner, som er et eminent, enkelt og velfungerende værktøj til at rydde op på telefonen.

AVG Cleaner rummer mange funktioner, som kan frigive plads. Fx kan du se, hvilke apps du sjældent bruger og derfor muligvis godt kan slette. App’en kan også vise dig, hvor meget dine billeder og videoer fylder på telefonen. Endelig har AVG Cleaner også en funktion kaldet “Lynrens”, og det er den, vi kigger på i denne artikel.

Med Lynrens gennemgår app’en helt automatisk din telefon og lokaliserer og indekserer fx alle de gamle og overflødige såkaldte cache-filer, restfiler, tomme mapper og andre filer, der bare ligger og fylder på din telefon. Alt sammen filer, som du ikke har brug for i det daglige, men som løbende bliver akkumuleret, når du bruger telefonen. Nogle filer er gratis at slette, mens nogle kræver betalingsversionen af app’en. Uanset hvad er der meget plads at spare.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.