Den nye WinOptimizer 2020 er lavet til og virker perfekt sammen med de nyeste opdateringer af Windows 10, og så har udseendet fået en tiltrængt overhaling, som gør programmet mere intuitivt at bruge. Der er blandt andet kommet en praktisk navigationsliste med alle funktioner, ligesom startskærmen giver mulighed for at lave en hurtig analyse af pc’en. Programmet er ifølge Ashampoo blevet programmeret helt om fra bunden, så det nu kører hurtigere og samtidig lægger beslag på færre af pc’ens ressourcer – blandt andet hukommelsen. Der er også kommet en del nye funktioner til i 2020-udgaven af WinOptimizer. Du finder blandt andet en helt ny manager til Systemgendannelse i Windows og et modul, der kan hjælpe dig med at gendanne slettede filer. En anden nyhed er muligheden for at kryptere dine filer, ligesom funktionen til at afinstallere programmer er helt nyudviklet. I alt rummer den nye udgave mere end 80 nye, hurtige komponenter, så det mente vi var en god grund til igen at give dig Ashampoos program. WinOptimizer 2020 rummer alt i alt en imponerende mængde funktioner, som alle er designet til at gøre dit Windows endnu bedre, men i denne artikel fokuserer vi primært på de dele af programmet, som kan optimere din pc og gøre den hurtigere, renere og mere stabil.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.