SSD’er har været et af de helt store spring fremad for computerteknologi i de senere år. I testen her har vi samlet et stærkt felt af de små, hurtige drev og sat dem i USB-porten efter tur. Undervejs har vi skiftevis tabt kæben over, hvor små og lette de er, og hvor hurtigt de er i stand til at overføre data.

SSD’er er nemlig lidt af en vidunderopfindelse sammenlignet med de mere klodsede mekaniske harddiske, som de gradvist har afløst. I dag har langt de fleste nye computere en SSD som primær lagerplads, hvor styresystemet er installeret. SSD’er er både lydløse og meget hurtigere end harddiske. Udviklingen begynder også så småt at vise sig blandt de eksterne drev til at slutte til USB-porten.

Her har SSDdrevene den fordel, at de er lettere og mindre og nemmere kan tåle at blive tabt på gulvet. SSD’er har faktisk kun én markant ulempe i forhold til harddiske: De er dyrere. Priserne på de to teknologier nærmer sig langsomt hinanden, men harddiske er stadig billigst. Hvis man fremskriver prisudviklingen på harddiske og SSD’er, kan man se, at SSD’er først vil blive den billigste løsning i slutningen af dette årti.

De eksterne SSD’er er utrolig nemme at bruge. Du skal bare slutte dem til en USB-port på pc’en. Så dukker de automatisk op i Windows Stifinder, og du kan begynde at flytte filer over på dem. Det er en god idé at undersøge i din computers manual, om du har USB 3.2 Gen 2-porte på pc’en. Hvis du kun har 1.-generations-porte, er der nemmelig ingen grund til at købe et USB 3.2 Gen 2-drev, hvor du alligevel ikke kan udnytte hastigheden fuldt ud.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.