Her er pc’ens nye harddisk

Det var et kvantespring af de helt store, da SSD’er for to årtier siden blev en opnåelig erstatning for den gammeldags harddisk med magnetiske, roterende skiver. Den nye lagerteknologi, der er baseret på flash-hukommelse, var allerede dengang flere gange hurtigere end harddisken, og da SSD’en ikke rummer mekaniske dele, er den heller ikke sårbar overfor stød og slag – eller almindelig slitage.

Faktisk var der kun to dårlige ting at sige om SSD’erne, i de første år efter at udbredelsen begyndte: De var noget mere bekostelige end den velkendte harddisk, og så var kapaciteten på SSD’er stadig meget begrænset i begyndelsen. Siden er det som bekendt kun gået én vej med både SSD’ers hastighed og kapacitet.

SSD’er blev for hurtige

For nogle år siden blev SSD’er i stand til at overføre data så hurtigt, at de ramte grænsen for den teknologi, der bruges til at tilslutte dem til pc’en. Den hedder SATA3, og med den kan du maksimalt flytte dine filer med 600 megabytes i sekundet. Flaskehalsen betød, at man måtte kigge efter en anden og hurtigere overførselsteknologi i pc’en.

Den fandt man i den eksisterende PCI Express-port, som primært bruges til computerens grafikkort og andre udvidelseskort. Her er hastigheden i den udbredte generation 3 1.000 megabytes per spor – og der er op til 16 spor. I den helt nye udgave af PCI Express, generation 4, kan hvert af de 16 spor overføre med 2.000 megabytes per sekund. PCI Express er med andre ord inde i en rivende udvikling, mens den gamle SATA-teknologi står ganske stille og ikke udvikles yderligere.

Plads til mere på chippene

Også flash-hukommelse har gennemgået en imponerende udvikling, siden de første SSD’er blev lanceret. I dag kan man købe et hukommelseskort af typen MicroSD, der blot måler 11 x 15 millimeter – det samme som en lillefingernegl – med plads til 1 terabyte data. De moderne SSD’er, fx Intels nye 670p, gemmer data i cellerne i 144 lag, og de enkelte transistorer er blot 20 nanometer store. Til sammenligning er transistorerne i Intels nye 12.-generations processorer 10 nanometer, så lagerchips følger fint med den hurtige processorudvikling.

Den mindre størrelse og de mange lag betyder, at man kan pres se mere data ind på samme fysiske plads. Intels 670p-SSD kan læse filer med 3.500 megabytes i sekundet – knap seks gange hurtigere end grænsen for SATA-teknologien.

Ny fysisk form på SSD’er

Hidtil har SSD’er haft samme form som traditionelle harddiske på 2,5 tommer og passet ind i pc-kabinettet samme sted, hvor harddisken sad. Men behovet for at tilslutte de moderne SSD-drev via PCI Express frem for SATA-porten og udviklingen af flashhukommelse på mindre og mindre plads har ført til, at de nyere SSD’er har fået en anden form ved navn M2. De drev findes i flere størrelser, men er typisk 22 x 80 millimeter og passer direkte i en særlig PCI Express-port på bundkortet af nye bærbare og sta tionære computere.

Den nye generation af SSD-drev anvender NVMestandarden til at kommunikere via den lynhurtige PCI Express i stedet for den gamle SATA-port. Derfor kaldes de populært NVMe-drev, der står for Non-Volative Memory express. Udover at disse drev er hurtigere end normale SSD’er, er de altså også mindre, så der er plads til andre komponenter i din pc, og de er nemme at udskifte, hvis du får brug for det. Prisen er for længst kommet ned i et fornuftigt leje, så du fx kan købe en Kingston NV1 NVMe-SSD på 1 terabyte til 750 kroner. Kingstons SSD har en læsehastighed på 2.100 megabytes i sekundet, så du vil opleve en firdobling af hastigheden, hvis du opgraderer en almindelig 2,5-tommers SSD med det nye NVMe-drev.