Et gammelt ordsprog siger, at man ikke skal lægge alle sine æg i én kurv. For taber du kurven, ja, så mister du hele baduljen.

Det samme kan sådan set siges om din computer. For som udgangspunkt ligger alle dine filer i én kurv på computeren, nemlig C-drevet. Her finder du både Windows, dine programmer og dine dokumenter såsom billeder, musik og tekster.

Det er derfor en god idé, at du deler dit indhold op. Sker der derefter noget med fx din Windows-installation, som pludselig slår knuder, så har du ikke nødvendigvis også mistet alle dine filer og dokumenter, for de ligger jo et andet sted på pc’en. Til det formål skal du dele din harddisk op i partitioner. Det er en opdeling af din harddisk, så du i stedet for ét drev kan have to, tre, fire eller endnu flere på din computer.

Det er smart af flere årsager – blandt andet fordi det simpelthen er med til at give overblik over dine filer. Men vigtigst af alt beskytter det dine data og dine filer, hvis der skulle ske noget med Windows og styresystemet skal geninstalleres.

I denne artikel viser vi dig, hvordan du laver et separat drev til dine dokumenter med programmet MiniTool Partition Wizard Free, som du finder i Fordelszonen. Det er et program, der gør det nemt og overskueligt at arbejde med partitioner, hvilket ellers kan være en lidt teknisk og langhåret affære i Windows.

Vi anbefaler, at du altid tager en backup af din computer, før du laver en ny partition og flytter dine dokumenter. For en sikkerheds skyld.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.