Gør din pc klar til Windows 11

Den 24. juni 2021 klokken 17 dansk tid sad jeg klar foran pc-skærmen med en kop kaffe og en masse forventninger. Microsoft havde indkaldt til et pressemøde, og firmaet havde på forhånd meddelt, at mødet ville handle om den næste Windows. På nettet blev de ord vendt og drejet, for firmaet hav- Journalist Henning Rasmussen de jo ved lanceringen af Windows 10 proklameret, at 10’eren ville blive den sidste Windows-udgave nogensinde.

gså en vedhæftet grafik til invitationen til pressemødet blev analyseret af alle interesserede på internettet. Grafikken viste et tegnet dannebrogsvindue, som kastede en skygge, der mindede om et 11-tal. Derfor var det forventet, at Microsoft den dag i juni ville bekræfte, at Windows 10 ville blive afløst af Windows 11, og sådan gik det naturligvis også. På pressemødet, hvor Microsoft præsenterede de mange spændende nyheder og visuelle ændringer i den kommende Windows 11, fortalte Microsofts topchef, at man kunne hente et nyt værktøj, som kunne tjekke, om ens pc var i stand til at installere og køre Windows 11. Jeg tog det helt for givet, at min egen private pc ikke ville have noget problem med at køre Windows 11, for den rummede nogle stærke komponenter og kørte Windows 10 som en drøm.

Dagen efter pressemødet installerede jeg programmet kaldet "Tilstandskontrol for pc". Det samme gjorde størsteparten mine kolleger. De fleste fik samme besked som mig: ”Denne pc opfylder i øjeblikket ikke systemkravene til Windows 11”. Den første udgave af Microsofts værktøj gav ikke nogen forklaring på afvisningerne, så flere af os på kontoret var overbeviste om, at der ganske enkelt var en fejl i Microsoft værktøj. Da jeg fik nærlæst systemkravene til Windows 11 i de følgende dage, gik det op for mig, at der ikke var tale om en fejl. Selv om min pc kørte upåklageligt med Windows 10, havde en firekernet processor og 16 GB ram, så var den 8-9 år gammel og manglede nogle af de nye sikkerhedsfunktioner, som Windows 11 kræver.

Måske er Windows 10 godt nok?

Min umiddelbare tanke var, at jeg ikke så nogen grund til at kassere en velkørende computer, blot fordi Microsoft opstiller nogle ekstremt strikse krav til deres næste styresystem. Firmaet havde også allerede annonceret, at Windows 10 fortsat ville modtage vigtige opdateringer og sikkerhedsrettelser helt frem til 2025. Det ville give mig fire år mere med min gode gamle pc – og så kunne jeg jo købe en helt ny pc i 2025. To ting fik mig til at ændre mening nogle måneder efter:

Den første er, at jeg har brug for også at kunne arbejde i den nyeste udgave af Windows, når jeg skriver artikler til Komputer for alle. Den anden årsag er, at jeg skrev en artikel til bladet, hvor jeg brugte programmet Memtest fra Fordelszonen til at tjekke pc’ens hukommelse for fejl. Min ellers trofaste pc’s ram var så fejlbehæftede, at resultatskærmen var rød som morgensolen. Jeg havde faktisk også bemærket daglige blå fejlskærme i Windows. Jeg skulle med andre ord alligevel investere i nye ram-klodser, og dermed gav det måske mest mening at opgradere de forældede dele i computeren ved samme lejlighed.

Producenterne opdaterer BIOS

I mellemtiden kunne vi på Komputer for alles hjemmeside fortælle om bundkortproducenten ASUS, der var begyndt at sende opdateringer ud til firmaets bundkort, så de kunne leve op til Windows 11’s hårde krav om de nye sikkerhedsfunktioner TPM 2.0 og Sikker Opstart.

TPM havde jeg aldrig hørt om, før det blev nævnt som et af kravene til Windows 11. Det viste sig at være en standard, der definerer, hvordan en indbygget cryptoprocessor kan sikre programmer og udstyr ved at generere tilfældige nøgler. Krypteringsprogrammer som Microsofts BitLocker kan så bruge TPM-funktionen til at kryptere harddisken. UEFI, der bruges til at starte en pc, kan også anvende TPM til at sikre, at der fx ikke er malware, som ændrer på pc’ens boot-sekvens og angriber din computer.

Da jeg læste op på standarden, gik det hurtigt op for mig, at min pc’s manglende TPM ikke kunne løses ved en simpel opdatering af bundkortet. Den indledende version 1.2 af TPM var fra 2009, og TPM 2.0, som Windows 11 kræver, er først undfanget i 2019. Min pc var fra 2008/2009. Der skulle altså helt ny hardware til.

Det meste kan genbruges

De krav, som dumpede min pc, var TPM, Sikker Opstart, processoren og boot via UEFI i stedet for den gammeldags BIOS. Det betød, at jeg selvfølgelig skulle bruge en ny processor, men også et nyt bundkort, der passede til den nye CPU, og som selvfølgelig også levede op til kravene om TPM 2.0. Dertil kom, at min gamle pc’s ram var af typen DDR3 (og var fejlbehæftede), og derfor skulle jeg også bruge helt nye ram-klodser, der skulle passe til det nyindkøbte bundkort.

Samtidig var jeg nødt til at overveje grundigt, om alt mit øvrige udstyr i kabinettet – selve kabinettet, strømforsyningen, grafikkortet, harddisk, SSD og de øvrige udvidelseskort var gode nok til at leve videre i en ny pc. Harddisken har jeg skiftet ved en anden lejlighed et halvt år tidligere, så den var bestemt i orden, og de øvrige komponenter, som ikke tidligere havde givet anledning til bekymring, kunne fint få lov at leve videre til den dag, de ikke kunne mere, besluttede jeg.

Så er det store samledag

Jeg fik bestilt en i7-processor fra processorproducenten Intel (jeg havde på forhånd tjekket, at den stod på Microsofts liste over godkendte processorer), en ny CPUblæser og nye DDR4-ram. Jeg købte også et bundkort fra ASUS, der jo havde vist sig at være kvikke med at sende opdateringer ud til deres udstyr.

Det kunne vise sig nyttigt engang i fremtiden, hvis der en dag skulle komme en Windows 12. Man ved jo aldrig. Jeg fulgte de medfølgende manualer og fik monteret processor og ram på det nye bundkort, før jeg til sidst satte den nye CPU-blæser fast. Du kan selv se, hvordan det så ud, længere fremme i denne artikel. Derefter tømte jeg pc-kabinettet for det gamle bundkort og fik skruet det nye på plads i kabinettet. Så skulle alle kabler bare tilsluttes igen, og så var tiden kommet til at starte maskinen for første gang med ny hardware.

Grafikkortet var for gammelt

Da jeg tændte pc’en, stod den længere tid end forventet med sort skærm, og jeg nåede at tænke mange tanker om, hvad jeg mon havde tilsluttet forkert, før et stort ASUS-logo lyste op på skærmen. Der kom også en kort statusmeddelelse, der fortalte, at der var installeret ny ram og processor.

Både mængde af hukommelse og processormodellen blev angivet korrekt, så operationen var tilsyneladende lykkedes, og patienten havde overlevet. Da jeg kom ind i BIOS på den nye pc, startede jeg med at opdatere bundkortet til den seneste firmware fra ASUS’ hjemmeside, så jeg var sikker på, at det virkede med Windows 11. Nu skulle jeg sådan set bare slå UEFI og Sikker Opstart til, og så var jeg køreklar. Troede jeg. Det viste sig nemlig straks, at jeg ikke kunne få lov at slå UEFI til i BIOS – og den funktion er nødvendig for at aktivere Sikker Opstart.

Beskeden i BIOS var, at mit grafikkort ikke virkede med UEFI. Grafikkortet købte jeg i 2013, da det var en topmodel, og det er stadig placeret højt i ydelse sammenlignet med moderne kort. Derfor virkede det som en urimelig merudgift også at skulle bruge penge på et nyt grafikkort. Jeg valgte indtil videre at installere Windows 10 på pc’en, uden at UEFI var slået til. Efter at have gra vet i problemet med grafikkortet et stykke tid, faldt jeg over et interessant indlæg på et forum hos grafikkortproducenten MSI – den producent, der stod bag mit grafikkort. Her havde nogen uploadet en opdateret firmware til mit grafikkort helt tilbage i 2015, hvor netop UEFI var tilføjet kortets funktioner. Jeg havde aldrig tænkt tanken, at man kunne opdatere firmwaren til et grafikkort, men jeg havde intet at miste og fulgte proceduren til punkt og prikke.

Harddisken skal konverteres

Endnu en gang gik operationen godt. Jeg kunne nu vælge både UEFI og Sikker Opstart i BIOS. Til gengæld ville min Windows 10 ikke starte. Efter en grundig undersøgelse af problemet fandt jeg ud af, at UEFI skal vælges, før man installerer Windows og ikke bagefter. For at virke med UEFI skal harddisken nemlig formateres til GPT-systemet og ikke MBR, som min Windows-disk var.

Jeg fandt dog en guide på Microsofts hjemmeside, der anviste, hvordan man konverterer en Windows-disk til GPT, så en eksisterende Windowsinstallation kan bruge UEFI. Havde det ikke virket, kunne jeg selvfølgelig altid installere Windows 10 fra bunden endnu en gang.

Godkendt til Windows 11

Efter denne sidste omvej kunne jeg endelig igen starte pc’en i Windows 10, hvor alle de forskellige krav var aktiveret i UEFI-systemet. Inde i Windows skyndte jeg mig selvfølgelig at starte Microsofts tjek-program og værktøjet Ashampoo Windows 11 Compatibility Check, der nu begge gav min pc alle de nødvendige grønne flueben. Den var med andre ord godkendt til at modtage Windows 11 fra Windows Update!

Da min pc nu omsider var klar til at modtage Windows 11, ventede jeg et par uger, før styresystemet blev tilbudt automatisk i Windows' indstillinger. Jeg klikkede på Installer og brugte omkring en times tid på at få Windows 11 installeret. Min oplevelse hidtil er, at det virker meget stabilt og lige så velkørende som Windows 10.