Microsoft har endnu en gang løftet barren for, hvilke pc'er der må have lov at installere Windows 11.

I den kommende opdatering Windows 11 24H2 skal din pc's processor leve op til endnu et krav - nemlig POPCNT, der er en instruktion, som hjælper processoren med at tælle antallet af 1-taller i en binær repræsentation.

Hvorfor lige netop denne komponent er påkrævet af Windows 11 24H2 er endnu uvist, men det kan have at gøre med Microsofts øgede fokus på kunstig intelligens i styresystemet.

Med WhyNotWinAI kan du hurtigt tjekke, om din pc's CPU rummer denne afgørende instruktion og dermed kan installere 24H2-opdateringen.

Sådan gør du:

1: Start WhyNotWinAI og tænd skyderen ved Use AI-driven checks.

2: Klik på Check compatibility.

3: Vent et øjeblik. Hvis du får en advarsel fra Windows Firewall, skal du acceptere programmets adgang til nettet.

4: Rul ned på resultatsiden til du ser punktet CPU supports POPCNT instruction. Hvis punktet vises i grønne farver, kan din pc installere Windows 11-opdateringen. Er farven rød, er din pc desværre dumpet testen.

OBS:

Klik på Hent programmet og pak-ZIP-filen ud. Du skal nu starte programmet WhyNotWinAI.exe og køre det helt uden installation.

Programmet kræver Microsofts udvidelse .net 8.0.2. Hvis du ikke allerede har denne udvidelse installeret på din pc, kan du også hente den her.

Log ind for at få fuld adgang

Du skal være logget ind på Fordelszonen for at downloade programmer og vejledninger og få adgang til låst indhold.
Få adgang til ALT indhold i Fordelszonen med det samme for kun 29 kr.:
Alt indhold i Fordelszonen er udvalgt af Komputer for alles redaktion og kan frit downloades af bladets abonnenter. Vores eksperter har testet det 100 % fri for virus og andre sikkerhedstrusler med markedets førende sikkerhedsværktøjer, så du trygt kan bruge det på din pc.